Overvejer du at få huller i ørerne?

Få svar på alle dine spørgsmål her.

Kan du ikke finde svar på dine spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os på +45 86 89 00 90 eller luna@luna-ry.dk

Hvor kan jeg få huller i ørerne?

Vi laver huller i ørerne i butikken på Klostervej 8 i Ry.

Hvad koster det?

Prisen er 349,- for to huller inklusiv øreringene som man skal have i de første 6 uger. Vi laver huller med de allergitestede øreringe fra Blomdahl.

Hvor gammel skal man være?

Børn under 15 år skal have følgeskab af en forældre – husk at barnet skal være klar til at få lavet huller i ørerne. Unge imellem 15-16 år skal have en underskrevet tilladelse fra en forældre.

Skal jeg bestille tid?

Det er ikke nødvendigt at bestille tid hos os – bare mød op i butikken.

Coronapas – hvad er reglerne?

Inden du kommer i butikken er der retningslinjer fra myndighederne: Hvis du vil have lavet huller i ørerne skal du kunne fremvise et coronapas.
Ved et coronapas forstås dokumentation for en af følgende:

  1. Et negativt resultat af en covid-19-test, der er højst 72 timer gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen er foretaget. (PCR-test eller lyntest)
  2. Et positivt resultat af en covid-19-test, der er mindst 14 dage og højst 12 uger gammel regnet fra tidspunktet, hvor testen blev foretaget.
  3. Et gennemført vaccinationsforløb mod covid-19. (Et vaccinationsforløb anses for gennemført 14 dage efter den afsluttende dosis).

Dokumentation for coronapas kan du medbringe både i papirformat og elektronisk.
Kravet om coronapas gælder ikke hvis du er:

  1. Under 15 år.
  2. Af medicinske årsager ikke bør få foretaget en COVID-19 test
  3. Ved fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, og derfor ikke bør få foretaget en covid-19 test

Plejeråd

Sådan håndterer du hullet i helingsperioden

  • Rør aldrig ørene med urene hænder.
  • Rengør dine nylavede huller i ørene (for- og bagside) grundigt både morgen og aften.
    Lad øreringene sidde i selv ved rengøring.Anvend flydende sæbe og skyld grundigt med rindende vand når du er i bad eller vasker hår. Tør efter med en ren papirserviet eller vatpind.
  • Sørg for, at der altid er rent, tørt og luftigt omkring det nylavede hul.
  • Dæk ørene, når du anvender hårspray, parfume, sminke, hårfarvningsprodukter m.m.
  • Vær ekstra forsigtig, når du tager tøj over hovedet, så øreringene ikke sidder fast i tøjet.
  • Hvis du bader i bassin, sø eller hav: Vent med at bade så længe som muligt og undgå at have hovedet under vandet.
  • Efter ca 6 uger (brusk ca 12 uger) kan du bytte øreringene ud med andre øreringe. Således fjerner man piceringøreringene: Vask hænder og ørene grundigt, skift dem gerne med det samme efter bad/hårvask. Tag fat i smykkedelen på ørets forside. Tag samtidig fat i låsen på ørets bagside med den anden hånd. Vrik herefter låsen i en fast bevægelse frem og